”Vi havde oprindeligt vores eget digitale rapporteringssystem,” fortæller Erik Nijland, seniorkonsulent hos Arcadis Holland. ”Men det var ved at nå slutningen af sin levetid. Vi fandt ud af, at det ikke var vores egen it-afdelings kernekompetence at udvikle et rapporteringsværktøj. Derfor begyndte vi at undersøge, hvad der fandtes på markedet.”
Heijmans arbejdede allerede med VeiligWerk på det tidspunkt, så Arcadis kontaktede dem for at høre om deres erfaringer. Efter at have hørt deres begejstring besluttede de også at implementere VeiligWerk.
Dette krævede en væsentlig ændring af appen: SafetyFirst-appen håndterer som udgangspunkt rapportering baseret på projekter. Dette skulle i stedet baseres på ledere, da de er ansvarlige for medarbejdernes sikkerhed og derfor bør være de første, der får besked. Efter denne tilpasning lancerede Arcadis appen med et pilothold og kun få moduler for at gøre processen så tilgængelig som muligt. Det blev en succes, og siden da er brugen af Track to Zero-appen, som VeiligWerk-appen kaldes internt, blevet udrullet til alle afdelinger i Arcadis Holland.
”Appen er i sandhed omdrejningspunktet for vores sikkerhedskultur.”
Siden appens officielle lancering i februar 2020 har virksomheden modtaget næsten 10.000 rapporter. ”Det skal vi fejre!” griner Marije Fokkinga, QHSE-manager hos Arcadis. Udover de 10.000 rapporter har de også set en markant stigning i kvaliteten af rapporterne. ”Næsten alle starter med at indrapportere hæfteklammer i tæppet og løse snørebånd,” siger Erik. ”Derefter sætter lederne sig ned med personen, der indrapporterede hændelsen, for at opfordre dem til at gøre fremtidige rapporter mere grundige. Nogle gange afslører en sådan samtale, at der lå en langt mere alvorlig situation bag rapporten.”
”Ved at gå i dialog med personen, der indrapporterede hændelsen, ved de med det samme, at der bliver gjort noget ved rapporterne,” tilføjer Marije. Ledere og senioransatte er i den grad drivkræfterne bag initiativet hos Arcadis. Ved at gå foran som et godt eksempel lærer de også nye eller mere junioransatte den ønskede, sikre adfærd. ”Hvis man modtager mange indberetninger, er man nødt til at gøre noget ved dem. Ellers vil folk tænke, at det er nytteløst. Det er ikke altid nemt, for man har ikke kontrol over alt og kan ikke altid reagere hurtigt, men man er nødt til at blive ved med at arbejde med det og give feedback. Din leder spiller en afgørende rolle i den proces,” siger Marije.
”Omsorgen for sikkerhed stopper ikke, når du træder ud af døren her; den tager du med dig hjem.”
Sikkerhed hos Arcadis stopper ikke i det øjeblik, kollegerne forlader kontoret; det er en del af virksomhedens DNA, og det smitter af på deres privatliv. Kolleger opfordres ikke kun til at indberette situationer, de støder på på arbejdet, men hvis der er en læring at hente fra deres privatliv, kan de også indberette det. ”For eksempel hørte en kollega sin kuliltealarm bippe her til morgen. Hun troede først, det var et fladt batteri. Ikke desto mindre tjekkede hun kulilteniveauet i sit hjem, og det viste sig at være alt for højt.” Denne indberetning blev omdannet til en sikkerhedsdeling. Ved at skabe opmærksomhed kan man sikre, at kolleger i lignende situationer også handler hensigtsmæssigt. ”Det er virkelig værdien af appen for os: at vide, hvad der foregår, og hvad der sker,” siger Marije.
Sikkerhedskulturen bliver ikke kun aktivt udviklet internt; andre virksomheder søger også samarbejde. Arcadis tog initiativ til arrangementet VeiligWerk, Samen Sterk (Sikkert Arbejde, Stærke Sammen), hvor brugere af VeiligWerk-appen mødes for at diskutere, hvordan de kan udnytte appen endnu bedre. Det er fantastisk at se, at dette arrangement er blevet gentaget årligt, hver gang med en ny vært blandt brugerne.
De undersøger også værdien af et sikkerhedskulturnetværk for arkitekter og ingeniørfirmaer. I starten skulle folk lige vænne sig til det. ”Kolleger sagde: ’Jeg skal da ikke sidde og skrive alle de dumme ting, jeg har gjort, ind i en app, vel?’ Det er langsomt ved at ændre sig. Det samme gælder for virksomheder: Man kan lære af hinanden, men man skal være åben over for hinanden og ærligt dele sine udfordringer,” siger Marije. Inden for trin 2 og 3 på sikkerhedskulturstigen (SCL) kan det nogle gange føles tvungent at dele, men på trin 4 og 5 er det mere en invitation.
Er sikkerhedseksperterne færdige med deres arbejde nu? ”Absolut ikke,” siger Erik. ”Vi bliver ved med at kommunikere om det, vi bliver ved med at tale om det. Ud fra et sikkerhedsperspektiv har man en tendens til at fokusere på det, der endnu ikke fungerer, og glemme at værdsætte det, man allerede har opnået. Nogle gange kommer der nye folk til Arcadis, som siger: ’Jeg har aldrig arbejdet for en virksomhed, der lægger så stor vægt på sikkerhed.’ Så gør vi jo noget rigtigt.”
Dura Vermeer
Movares
Vandistrikt Hollandse Delta
